Stress er ikke en sygdom. Det er en fysisk tilstand, som har været og stadig er med til at redde dit og andres liv. Det er vores alarmberedskab, der igangsættes når vi føler os truede. Det er en tilstand i kroppen, som kun skal være i din krop i ganske kort tid. Hvis tilstanden så at sige bliver hængende, kan det medføre sygdom.

Der tales meget om stress nu til dags. Det er da også forståeligt, for stress er meget udbredt i vores vestlige verden. Et estimat siger, at omkring 35.000 danskere dagligt er langtidssygemeldte pga. stress. Det er et meget stort antal, som koster samfundet enorme summer og derfor er pressen selvfølgelig ret optaget af denne nye ’folkesygdom’. Vi nærmest bombarderes med oplysninger om at folk er stressede og at der bør gøres noget ved det. Og det bliver der også. Men er det den rigtige behandling? Den rette intervention på både privat og organisatorisk niveau?

Vi taler om at noget på arbejdet eller i privatlivet stresser os. Det kan også meget vel være sandt, dog er der stor forskel på travlhed og stress. Man kan overordnet sige, at en stressreaktionen opstår, når der er uoverensstemmelse mellem de krav eller målsætninger, vi stilles af andre eller stiller os selv, og de ressourcer, vi har til rådighed. Når vi har travlt, skal vi skynde os og det skaber ofte fysisk uro. Men vi når vores mål og kan finde kropslig og mental ro igen. Når vi bliver ramt af stress, kan det groft forklares med, at vi ikke når vores mål, men hele tiden er 10 skridt bagud. Derfor fastholdes kroppen i den uro, der opstod og det er på lang sigt usundt og reelt farligt pga. ubalance i din hormonbalance.

Stress er en automatisk reaktion. Det er en slags refleks. Der er typisk tre forskellige udfald af reaktionen, nemlig: ”Kamp, flugt eller handlingslammelse (stivne/freeze)”. Reaktionen er nødvendig for vores overlevelse. Forestil dig en antilope, der står og nyder livet på savannen, og pludselig dukker der en løve op – i det tilfælde skal den kære antilope være lynhurtig til at reagere. På samme måde skal du være hurtig i motorikken, hvis der fx pludselig kommer en bus buldrende mod dig. I det tilfælde skal du ikke tænke, men blot reagere. Og det gør kroppen således for dig.

Denne stressreaktion kaldes akut stress – i visse kredse for positiv stress, pga. dens hensigtsmæssige virkning. Men at kalde stress for positivt, skal man altså være varsom med, for det kan misforstås.

Den stress, danskerne sygemeldes med pt., er en form for langvarig og nogle gange kronisk stress, som på ingen måde er positiv.

Under en stress reaktion udskiller vi en mængde hormoner og adrenalin. Denne reaktion har til hensigt at optimere vores krop momentant. Vi kan løbe hurtigere, løfte tungere ting, synet bliver skarpere og så fremdeles.

Men hvis vi over en længere periode udsættes for adskillige stressreaktioner vil den hormonelle reaktion skabe ubalance og ravage i kroppen. For rigtig mange stressramte sker der det, at de vågner en morgen og simpelthen ikke kan komme ud af senge. De kan reelt ikke bevæge kroppen!

Under de alvorlige stress tilfælde ser vi, at visse centre i hjernen har ændret form.

Amygdala er blandt andet et af disse centre. Det er vores kamp/flugt center. Den er en del af vores føle-hjerne (det limbiske system) og påvirkes direkte fra sanserne. Området er koblet til vores center for oplevede erfaringer og hukommelse generelt (Hippocampus) og reagerer oftest autonomt. Det betyder således, at Amygdala husker og reagerer herudfra.

Hvis vi har haft gentagne oplevelser af negativ karakter sætter det sig så at sige i hjernen. Amygdala sender besked til reptilhjernen og videre til kroppen (binyrer etc.) om mulige farer og aktiverer dermed vores sympatiske nervesystem. På denne led sætter Amygdala med andre ord en mindre eller større stressreaktion i værk. Det kan være hensigtsmæssigt eller det modsatte. I alt for mange tilfælde er det ’det modsatte’. Vi reagerer på gamle lagrede erfaringer i stedet for den konkrete situation, vi står i. Amygdala har været på overarbejde og fylder nu for meget i det indre hjernelandskab.

Det betyder med andre ord, at Amygdala vokser, men vores fornufthjerne (bla. Hippocampus) skrumper!

Men det kan der selvfølgelig ændres på. Hjernen og kroppen kan, ifølge Bessel Van Der Kolk MD i “The Body Keeps The Score”, rekalibreres. Gennem blandt andet blid yoga og mindfulness træning ses klare og helende forbedringer.

Vi skal med andre ord lære at leve i vores krop igen. Lytte til kroppens signalapparat. Bevæge kroppen igen. Trække vejret mere konstruktivt og få mere reel fysisk kontakt med vores medmennesker. Vi skal slippe vores online liv en smule og være mere i kontakt med det, der sker omkring os – lige nu. Ligesom vi skal lære at prioritere og betydningssætte de ting, vores liv er udgjort af.

Så selvfølgelig er der en vej ud af stress. Det kræver kun engagement og tid.